DANSK BLOMSTERHANDLERFORENING

        ____                  

Sammen skaber vi fremtiden

Blomsterhandlere er stærkest i forening – Vær med i et stærkt fællesskab

Annoncer

Hvem er vi?

Grundlagt i år 1900 og stadig fuld af energi! Det er brancheforeningen FLORISTEN DANMARK og dens 11 lokalafdelinger. Vi er i dag omkring 400 medlemmer i en bred vifte af selvstændige blomsterhandlere og florister, men vil gerne være mange flere, så vi sammen får endnu mere styrke i et gensidigt fællesskab mod fælles mål for branchen.

Som medlem af FLORISTEN DANMARK er du med på holdet i et stærkt netværk af branchens professionelle udøvere og samtidig med til at sikre branchens fortsatte succes og fremgang.
Sammen er vi stærkere!

Vi har deltaget i branchens udvikling siden 1900

  • Vi repræsenterer medlemmernes interesser
  • Vi er med til at udvikle en fremtidsrettet uddannelse
  • Vi fremmer unge selvstændige og branchens faglighed
  • Vi står for dine rettigheder og støtter op om din forretning
  • Vi deltager aktivt i nye ideer og forbedringer for branchen
  • Vi fremmer samarbejdet i netværk
  • Vi udgiver fagtidsskriftet BLOMSTER

Bladet Blomster

  • Floristen Danmark udgiver fagbladet BLOMSTER – det førende fagtidsskrift for blomsterbranchen i Norden.

    Vi udkommer seks gange om året med brancheaktuelle nyheder, inspiration til binderi, butiksinspiration, trends, uddannelsesspørgsmål, reportager fra nationale og internationale mesterskaber, produktnyt og meget, meget mere. 

    Som medlem af Floristen Danmark modtager du BLOMSTER gratis på udgivelsesdagen.

    Er du ikke medlem, kan du tegne abonnement på BLOMSTER.

    Er du interesseret i et abonnement, så kontakt bladets redaktion på tlf. 4018 5857 eller send en mail til blomster@3k.dk.

Medlemmer

%

Medlemsstyret

Lokalafdelinger

Floristen Danmark er medlem af Dansk Erhverv.

Det giver adgang til aktuel lovgivning, som er vigtig for foreningens medlemmer i den daglige drift af butikken.

Vi har mulighed for at trække på Dansk Erhvervs juridiske afdeling, hvis et medlem har brug for en mere kvalificeret rådgivning end den, vi umiddelbart selv kan tilbyde.

En egentlig juridisk sagsbehandling kræver, at den enkelte butik er selvstændigt medlem af Dansk Erhverv.

Bliv blomsterdekoratør

Kunne du tænke dig et kreativt og selvstændigt job, så er en uddannelse til blomsterdekoratør et godt valg. Det er samtidig et job, som du kan bruge internationalt. Vores uddannelse er blandt de bedste i verden, og danske florister er eftertragtede over alt.

 

Blomsterbranchen er i konstant udvikling. Nye trends, nye teknikker og nye måder at arbejde med blomster og planter på er en del af hverdagen. Som blomsterdekoratør er du tæt på kunderne og med til at skabe oplevelser for dem hver eneste dag – i glæde som i sorg. Du kommer til at arbejde i en branche med gode jobmuligheder efter uddannelse. Og i en branche, hvor du kan udvikle dig personligt og fagligt i lige netop den retning, som du vælger – enten som medarbejder eller som selvstændig florist.

Som elev har du chancen for at blive udvalgt til DM i Skills. Har du lyst til konkurrencebinderi er der mange muligheder i både nationale og internationale konkurrencer.

 

 

 

Vi har to skoler i Danmark, som tilbyder Blomsterdekoratøruddannelsen.

Du kan læse mere om uddannelsen på de to skoler ved at trykke på nedenstående links:

Blomsterskolen Vilvorde i Roskilde 

Handelsfagskolen i Skåde

Annoncer

Kom med i et stærkt fællesskab

Videreuddannelse

Du modtager favorable tilbud om deltagelse i kurser og demonstrationer gennem foreningens lokale afdelinger og fra landets fagskoler.

Udvikling gennem netværk

Gennem efteruddannelseskurser, generalforsamlinger, konkurrencer, kurser, demonstrationer og workshops udvider du dit netværk med nye kontakter.

Aktuel erhvervsinformation

Som medlem af Dansk Erhverv giver vi dig nem og hurtig adgang til aktuel information om arbejdsmarkeds- og personaleforhold, overenskomster, arbejdsmiljø og meget mere.

Internationale forhold

FLORISTEN DANMARK er medlem af den internationale blomsterhandlerorganisation FLORINT, der står for den internationale dommeruddannelse, mesterskaber som Europa Cup og Eurofleurs og er vores stemme i EU. FLORINT tilbyder også bæredygtige initiativer og internationalt samarbejde.

Inspiration hele året

Du får som medlem tilsendt bladet BLOMSTER (6 x årligt), som foreningen udgiver i samarbejde med Norsk Blomsterhandlerforbund. Her får du inspiration til årets blomsterdage, bryllupsbinderi og store fester, sorgbinderi, trends, butiksindretning, nyheder fra branchen og meget, meget mere.

Annoncer

Seneste nyheder

Flot indsats ved DM i Skills

For 8. gang var blomsterdekoratøruddannelsen repræsenteret ved årets DM i Skills, som fandt sted i Fredericia i februar. Efter tre dage med flot konkurrencebinderi kunne Sofie Scheibner fra Hasle Blomster i Aarhus lade sig hylde som ny Danmarksmester i Skills. Sammen...

Katharina Albrechtsen til Interflora World Cup

Interflora World Cup har været afholdt siden 1972, og når det går løs i Manchester i dagene 7.-9. september 2023 vil en perlerække af de allerbedste florister fra over 20 lande fra hele verden sætte deres færdigheder på den ultimative prøve i dysten om World Cup...

BlomsterHav 2023 med stærkt deltagerfelt

Der venter en særdeles seværdig og spændende konkurrence, når FjordogBælt i dagene 3.-4- juni byder på årets udgave af BlomsterHav i Kerteminde. Her stiller nemlig hele fire nationale mestre – Berit Skjøttgaard Laursen (DK), Hanna Ericson (S), Lisa Pålsson (N) og...

På tur til Sanremo

Ved DM 2022 vandt Laura Høiberg Nielsen, Lille Frøken Flora i Middelfart, årets publikumspris sammen med sin assistent Sally Blahin Glenn. Proflora var sponsor, og præmien var en rejse til Nice og San Remo. I slutningen af januar gik turen så sydpå til en blomstrende...

Karina Blomster vinder i Tivoli

På en dejlig sensommerdag i september kunne mange tusinde besøgende i Tivolis blomstersmykkede have følge med i en spændende blomsterdyst mellem 13 hold af professionelle florister. Opgaven gik ud på at skabe den mest spektakulære botaniske installation inspireret af...

Holland vinder Europa Cup 2022

Det blev til hollandsk triumf i Europa Cup 2022, som blev afviklet i den polske by Katowice i slutningen af august. Hanne Frankema kunne efter 6 opgaver kåres som ny Europamester foran ungarske Gabor Nagy og tyske Michael Liebrich på de efterfølgende pladser. I alt 18...

Berit og Francesca vandt guld i Odense

DM 2022 på ODEON i Odense blev en fest for både et stort publikum og et utroligt dygtigt felt af florister.

Berit Skjøttgaard Laursen tog guldet i seniorklassen.

Hun vandt også guld i 2012 – også i Odense. Sølvmedaljen gik til den forsvarende danmarksmester Katharina Albrechtsen fra Vesterport Blomster i Vejle, mens Karoline Brask Pedersen fik bronze.

I junior-klassen vandt Francesca Nasi Jensen fra Elsebeth Blomsterbinderi i Rødovre foran Emma Harder, Blomsten i Silkeborg og Mette Jensen, Karina Eksklusiv Blomsterkunst i Vejle.

Lørdag aften bød på en rigtig blomsterfest – den første siden 2018 – og der blev festet som længe set.
Tak til bandet Hits ‘n’ Covers for solid underholdning og et fyldt dansegulv.

En varm tak til vores hovedsponsorer NORDIQ, Proflora og Smithers-Oasis.

Se og læs alt om DM 2022 i BLOMSTERs november-udgave.

Blomsterhandlerne har brug for en stærk brancheforening, som kan samle os omkring faglighed og uddannelse – uanset tilhørsforhold. Som forholdsvis ny selvstændig blomsterhandler var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle være medlem af FD for at få fordel fra første dag af foreningens mange tilbud.

Camilla Hugger Tarp, Cuisine & Florie

FD er mere end en forening. Den er også en stærk inspirationskilde til nytænkning i forretningen, skaber netværk og samarbejde med kolleger over hele landet. Det er også FD, som aktivt bidrager til at få unge til at vælge vores fag og giver dem mulighed for at udvikle sig gennem deltagelse i konkurrencer.

Lene Krogh, Blomsten Hjørring

Hvis man er fagblomsterhandler med vægt på kvalitet og håndværk og gerne vil udvikle sig gennem kurser, workshops og demonstrationer, så er et medlemskab af FD en rigtig god investering. Vores fagtidsskrift BLOMSTER er også en stor inspirationskilde i det daglige binderi.

Vibeke Albjerg, MultiFlower Design, Ringe

Jeg er medlem af FD, fordi jeg ønsker en stærk brancheforening, som arbejder aktivt for fagblomsterhandleren. Vi – både jeg og mine ansatte – har stort udbytte af de mange aktiviteter og fordele, som et medlemskab tilbyder. Jeg kan kun anbefale kolleger til at bakke op om FD.

Thomas Walgaard, Blomster By Walgaard

Annoncer

Medlemsfordele

Blive medlem i dag og få straks en lang række stærke medlemsfordele

  • Rabat på brændstof
  • Fordelagtige forsikringer
  • Vinindkøb
  • Kvalitetschokolade
  • Webshop-løsning

…og mere kommer til!

Vores 11 afdelinger

Vil du høre mere?