Aktuelle nyheder fra Floristen Danmark
Læs vores seneste nyheder og nyhedsbreve, og bliv klogere på hvad der rør sig i vores forening.
Odense Blomsterfestival har traditionen tro et overordnet tema for byens store blomsterfest.
Odense Blomsterfestival har traditionen tro et overordnet tema for byens store blomsterfest. I 2024 er temaet hentet fra H.C. Andersens vidunderlige verden og har fået titlen 'Det skønne, det kunstige, det vilde'.
Temaudstilling på Flakhaven
På Flakhaven vil gæsterne i år kunne gå på opdagelse i fem forunderlige haver, som på hver sin måde udtrykker årets tema og har hvert deres helt eget udtryk med forskellige planter og strukturer. Haverne repræsenterer modsætningsfyldte naturelementer og er opdelt i ’Luft-haven’, ’Sten-haven’, ’Natur-haven’, ’Vand-haven, og ’Ild-haven’. Universet suppleres med det kunstige element i form af store kunstige blomster.
De fem forunderlige haver, som man om dagen kan opleve med alle dens farver og finurligheder, og når mørket sænker sig, forvandles området på ny med lys i de store kunstige blomster og små overraskelser.
Biodiversitet og kreativitet på Gråbrødre Plads
Biodiversitet og grønne oaser er i fokus på Gråbrødre Plads, hvor insektvenlige, farverige planter danner rammen om workshops og opholdsrum for gæsterne. Her kommer det kunstige element til udtryk ved at årets Juliana drivhus bliver udsmykket alene med blomster fra LEGO® Botanical Flowers.
Gråbrødre Kirkeåbner i år dørene op for en udsmykning med et væld af papirs-blomster koblet sammen med ægte planter og organisk materiale. En udstilling, som blomstermanden Johnny Haugaard står bag.
Læs vores seneste nyheder og nyhedsbreve, og bliv klogere på hvad der rør sig i vores forening.
Kunne du tænke dig et kreativt og selvstændigt job, så er en uddannelse til blomsterdekoratør et godt valg. Det er samtidig et job, som du kan bruge internationalt. Vores uddannelse er blandt de bedste i verden, og danske florister er eftertragtede over alt.