Aktuelle nyheder fra Floristen Danmark
Læs vores seneste nyheder og nyhedsbreve, og bliv klogere på hvad der rør sig i vores forening.
Den regerende Danmarksmester Berit Skjøttgaard Laursen deltog i maj i en helt ny festival, Grøn Kunst.
Den regerende Danmarksmester Berit Skjøttgaard Laursen deltog i maj i en helt ny festival – Grøn Kunst - i haverne omkring det kongelige palads i Venaria nordvest for Torino i Norditalien. Med på turen havde den danske deltager Charlotte Langøe Holm og Janne Holm Andersen som assistenter til den store opgave.
Sammen med otte andre deltagere skulle de på en uge skabe en kunstnerisk installation af materiale fra haverne til en dybere forståelse af samspillet mellem kompleksets arkitektur og havernes storhed.
Alle kunstnere skabte med den største respekt for naturen en række imponerende kunstneriske installationer, og Berit Skjøttgaard Laursen høstede stor anerkendelse for sit værk ”Movement”, der med imponerende kugler i forskellige størrelser bredte sig ud på et lidt over 1.000 m2 stort areal mellem skønne lindetræer i slotshaven.
Læs vores seneste nyheder og nyhedsbreve, og bliv klogere på hvad der rør sig i vores forening.
Kunne du tænke dig et kreativt og selvstændigt job, så er en uddannelse til blomsterdekoratør et godt valg. Det er samtidig et job, som du kan bruge internationalt. Vores uddannelse er blandt de bedste i verden, og danske florister er eftertragtede over alt.