Blomsterbranchens talenter klar til DM i Skills 2022

DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne.

Omkring 300 unge er med som deltagere, hvor de kæmper inden for de forskellige fag om at blive landets bedste. Blomsterdekoratøruddannelsen er repræsenteret med seks talentfulde unge fra Handelsfagskolen i Skåde og Blomsterskolen Vilvorde. 

Der skal findes en danmarksmester i 48 forskellige fag ved dette års DM i Skills, der afholdes 28.-30. april 2022 i Høng i Kalundborg Kommune. Det er flere fag end nogensinde før og en stigning fra seneste mesterskab i 2020, hvor der blev konkurreret i 45 fag. 

Over tre dage og med seks opgaver i konkurrencen om DM-titlen skal Alberte Majland Hammer, Florist

ALBERTE HAMMER i Aarhus, Simone Nicoline Christensen, Årstidens Blomster i Helsinge, Mette Krogh Sørensen, Hasle Blomster i Aarhus, Amalie Refer Espenhain Sørensen, Blomster Hexeriet i Brøndby, Anne Victoria Hougaard, Krukkerne i Allerød og Emma Emilie Jelstrup Hedegaard, Acacia Blomsterkunst i Roskilde vise deres evner over for tusinde af besøgende unge, der søger efter den helt rigtige uddannelse.

Oplev DM i Skills 2022 – der er GRATIS adgang alle dage.