Spring navigationen over og gå direkte til indhold

 

Valentinsdag - slip kærligheden og glæden løs

Valentinsdag er den 14. februar - og hermed chancen for at vise sin kærlighed til den udkårne, taknemmelighed til en god medarbejder eller nabo - eller måske blot udtrykke et stille 'jeg-kan-godt-lide-dig' til en god ven/veninde.

Der er stadig et stykke vej til det rigtige forår, men Valentinsdag er gennem de seneste år blevet en fast tradition og hyggelig forårsbebuder. Det er dagen, hvor kærester, venner og gode bekendte kan opmuntres med en lille glad hilsen - og blomster er stadig den mest foretrukne måde at udtrykke sit budskab på.

Når blomster er så populære på Valentinsdag, hænger det naturligvis sammen med legenden om munken Sankt Valentin. Han levede for næsten 1750 år siden og skabte traditionen ved netop at give blomster til elskende unge mennesker som symbol på kærlighed og hengivenhed.

Valentinesdag i Danmark

Overalt i verden fejres Valentinsdag den 14. februar hvert år. Stærkest står traditionen i de katolske lande, for Sankt Valentin er jo en katolsk helgen. Også i Danmark fejrede man tidligere dagen, men efter reformationen i 1536 gled dagen langsomt ud af folks bevidsthed.
Der skulle gå lidt over 400 år, før Valentinsdag igen kom til Danmark, og det skete i forbindelse med krigens afslutning, hvor mange udenlandske soldater fra især USA og England i slutningen af 40'erne og begyndelsen af 50'erne kom på ophold i Danmark.

I de efterfølgende år skabtes en vis interesse for dagen herhjemme, men blev aldrig en tradition, som folk i almindelighed tog til sig. Det skete først i begyndelsen af 1990'erne, og med en næsten overvældende fart. Valentinsdag er i dag så populær, at alle eksperter er enige om, at vi har fået en ny tradition, der fejres af både unge og ældre. I de senere år har mange par valgt at blive gift på netop denne dag – for størst af alt er Kærligheden.

Der er givet mange forklaringer på, hvorfor danskerne har taget Valentinsdag til sig så hurtigt.
De fleste peger på den internationale påvirkning fra sociale medier, TV og rejser. Andre finder årsagen i det moderne samfunds stress og jag, hvor behovet for at stoppe op og tage et pusterum er stigende, og hvor en dag som Valentinsdag også åbner mulighed for at vise sine følelser.

Der er sikkert mange flere forklaringer, men ét står helt fast: den 14. februar er Valentinsdag, og så er tid til at slippe kærlighed og glæde fri for en enkelt dag.

Sankt Valentin - en helgens rejse til Dublin

Alle kender legenden om den fromme Valentin, der som kristen trodsede Kejser Claudius II forbud mod at vie unge mennesker i Guds navn. Som straf for sin brøde mod kejseren blev Valentin henrettet i Rom den 14. februar i år 269.

Valentin blev begravet i Rom, og efter hans ophøjelse til helgen i år 496 af Pave Gelasius I blev der i de efterfølgende århundreder opført forskellige kirker og klostre over hans grav. Under et omfattende restaureringsarbejde i den nuværende kirke Praxedes fandt man i begyndelsen af 1800-tallet de jordiske rester af Sankt Valentine.

I 1835 kom en irsk Karmeliter-munk ved navn John Spratt til Rom. Han var en Gudsbenådet prædikant og var også kendt som grundlæggeren af Vor Frue Kirke i Whitefriar Street i Dublin samt for hans store arbejde blandt de fattige i byens Liberties-omåde.
I Rom blev Pave Gregor XVI så begejstret for John Pratts prædikener, at han som en særlig gave til kirken i Dublin skænkede ham de jordiske rester af Sankt Valentine, der derfor i dag kan ses i kirken Our Lady of Mount Carmel i Whitefriar Street i Dublin, hvor helgenskrinet kan ses i et smukt sidekapel i kirken.

Besøg kirken og Sankt Valentin, hvis du kommer til Dublin – det er en speciel oplevelse!

Blomsterdage

Bliv klogere på vores blomstrende verden. Hvorfor holdes valentinsdag og hvad er blomsternes sprog? Find svar på det og meget mere...

Bliv medlem

Bliv medlem af Floristen Danmark og vær med i et stærkt fællesskab.

Om Floristen Danmark

Vi er en brancheforening for selvstændige blomsterhandlere og florister, som med en bestyrelse og 11 lokalafdelinger driver en sund forening for vores medlemmer.

Medlemmerne siger...

Thomas Walgaard fra Blomster By Walgaard


"Jeg er medlem af FD, fordi jeg ønsker en stærk brancheforening"

"Jeg er medlem af FD, fordi jeg ønsker en stærk brancheforening, som arbejder aktivt for fagblomsterhandleren. Vi – både jeg og mine ansatte – har stort udbytte af de mange aktiviteter og fordele, som et medlemskab tilbyder. Jeg kan kun anbefale kolleger til at bakke op om FD."

Thomas Walgaard, Blomster By Walgaard

Lene Krogh fra Blomsten Hjørring


"FD er en inspirationskilde og de skaber netværk og samarbejde med kolleger"

"FD er mere end en forening. Den er også en stærk inspirationskilde til nytænkning i forretningen, skaber netværk og samarbejde med kolleger over hele landet. Det er også FD, som aktivt bidrager til at få unge til at vælge vores fag og giver dem mulighed for at udvikle sig gennem deltagelse i konkurrencer."

Lene Krogh, Blomsten Hjørring

Camilla Hugger Tarp fra Cuisine & Florie


"Som ny blomsterhandler var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle være medlem af FD"

"Blomsterhandlerne har brug for en stærk brancheforening, som kan samle os omkring faglighed og uddannelse – uanset tilhørsforhold. Som forholdsvis ny selvstændig blomsterhandler var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle være medlem af FD for at få fordel fra første dag af foreningens mange tilbud."

Camilla Hugger Tarp, Cuisine & Florie