Vinderne blev kåret søndag eftermiddag på en velbesøgt Landsoldatpladsen med royal deltagelse af Hans Excellence Ingolf greve af Rosenborg og Hendes Nåde Sussie Hjorhøy grevinde af Rosenborg.

Vinderne blev det danske hold fra Århus, Berit Skjøttgaard Laursen og Vivian Ingeborg Ullitz, faglærere på Blomsterskolen Vilvorde. De vandt med deres cirkel på volden kreeret af græsser og planter, der var flettet sammen i et mønster. Cirklen er ikke alene et land art værk, men det skal også fungere som et “hotel” for insekter og smådyr. Et af bedømmelseskriterierne ved konkurrencen var netop fokus på biodiversitet samtidig med, at der også skulle ske en bedømmelse af det kunstneriske og kreative.  

På 2. pladsen kom endnu et dansk hold – Karsten Pindstrup, Blomsterværket Pindstrup i Aarhus og Elsebeth Pedersen, Elsebeth Binderi i Rødovre – der i området omkring DSB´s Mindelund havde kreeret to insektbroer i forbindelse med et særligt træ med humlebier.

3. Pladsen gik til det svensk-danske hold med Lino Peterson og Flor Lysgaard de havde på to voldskrænter arbejdet med et værk bestående af gamle juletræer med påmonterede planter med torne, som skulle illustrere, hvordan biodiversitet og natur bliver truet af vores måde at drive rovdrift på naturen. Juletræerne er et symbol på en kultur, hvor vi dyrker natur, som kun skal bruges til jul og derefter smides væk.

I overværelse af et stort publikum på pladsen ved Landsoldaten blev vinderne kåret søndag eftermiddag af Hans Excellence Ingolf, greve af Rosenborg og Hendes Nåde Sussie Hjorhøy, grevinde af Rosenborg.

Læs alt om den flotte Land Art konkurrence i BLOMSTERs september udgave.