Spring navigationen over og gå direkte til indhold

 

Konkurrencer

Blomsterfagets udvikling er uløseligt forbundet med konkurrencer. 

Det er gennem konkurrencer, at nye teknikker, nye former og ideer udvikles og skaber nye trends.

Derfor står Floristen Danmark bag afvikling af mesterskaber herhjemme og internationalt. I lokalafdelingerne afvikles hvert andet år lokale mesterskaber, som kvalificerer de bedste florister til deltagelse i Danmarksmesterskabet. Her deltager både seniorer (udlærte) og juniorer (vores mange dygtige elever) i en skøn blomsterdyst om titel, hæder og ære. Næste Danmarksmesterskab finder sted i 2024.

Vores dygtigste florister deltager i internationale mesterskaber – Europamesterskabet, Eurofleurs, Verdensmesterskabet og flere andre internationale konkurrencer - rundt omkring i verden. Og de klarer sig godt. Danske florister er værdsatte for deres høje tekniske niveau, respekten for blomsterne og deres generelle dygtighed. Senest har Danmark fået en fornem 3. plads med Karoline Brask Pedersen ved Eurofleurs 2023 i Slovenien og en placering i verdens top-10 med Katharina Albrechtsen ved World Cup 2023 i Manchester.

DM i Odense 2022 med vinderne i Senior (forrest) og Junior (bagerst)
DM i Odense 2022 med vinderne i Senior (forrest) og Junior (bagerst)
To individuelle sejre i Eurofleurs 2023 gav Karoline Brask Pedersen en fornem 3. plads blandt Europas dygtigste unge florister.
To individuelle sejre i Eurofleurs 2023 gav Karoline Brask Pedersen en fornem 3. plads blandt Europas dygtigste unge florister.
De nordiske mestre
De nordiske mestre

DOWNLOAD VORES MEDLEMSFOLDER

Læs mere om os og alle vores fordele i vores medlemsfolder.

Bliv medlem

Bliv medlem af Floristen Danmark og vær med i et stærkt fællesskab.

Medlemmerne siger...

Thomas Walgaard fra Blomster By Walgaard


"Jeg er medlem af FD, fordi jeg ønsker en stærk brancheforening"

"Jeg er medlem af FD, fordi jeg ønsker en stærk brancheforening, som arbejder aktivt for fagblomsterhandleren. Vi – både jeg og mine ansatte – har stort udbytte af de mange aktiviteter og fordele, som et medlemskab tilbyder. Jeg kan kun anbefale kolleger til at bakke op om FD."

Thomas Walgaard, Blomster By Walgaard

Lene Krogh fra Blomsten Hjørring


"FD er en inspirationskilde og de skaber netværk og samarbejde med kolleger"

"FD er mere end en forening. Den er også en stærk inspirationskilde til nytænkning i forretningen, skaber netværk og samarbejde med kolleger over hele landet. Det er også FD, som aktivt bidrager til at få unge til at vælge vores fag og giver dem mulighed for at udvikle sig gennem deltagelse i konkurrencer."

Lene Krogh, Blomsten Hjørring

Camilla Hugger Tarp fra Cuisine & Florie


"Som ny blomsterhandler var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle være medlem af FD"

"Blomsterhandlerne har brug for en stærk brancheforening, som kan samle os omkring faglighed og uddannelse – uanset tilhørsforhold. Som forholdsvis ny selvstændig blomsterhandler var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle være medlem af FD for at få fordel fra første dag af foreningens mange tilbud."

Camilla Hugger Tarp, Cuisine & Florie